Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

"Grevegården"

Krattet 15, 7442 Engesvang

Matr.nr. 2n, Neder Julianehede, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Andre navne: 
"Sofiero" (FT1901)
"Karlsminde" (Lavkantkort 1901-1945)
"Enghavegård" eller "Enghave" (4-cm kort og FT1921)

I folkemunde har gården fået navnet "Skilsmissegården",
fordi de 4 par, der ejede gården 1993 til 2007, alle blev skilt.
 

Matr.nr. 2n var med i den anden udstykning fra gård nr. 2 (Firhuse 29), som Karen Cloos fik approberet af Indenrigsministeriet den 28-05-1879.
Karen Cloos lejede de udstykkede parceller ud, indtil lejerne var parate til at købe.

DinGeo⁴ oplyser, at gården blev bygget i 1877.
Den tidligste beboer jeg har fundet er Carl Vilhelm Nielsen ved FT1901.

Da Karen Cloos døde - som den sidste af ægtefællerne - i 1888, arvede de 5 levende arvinger de endnu ikke-solgte parceller: 2c, 2l, 2n, 2o, 2p og 2q.
2n og 2p hører sammen.

Den 15-11-1889 blev der tinglyst skøde på 2n og 2p fra de 5 arvinger til Niels Peter Nielsen.

Til matr.nr. 2n hørte tørveparcel 1ab i Ejerlav Engesvang By.
Til matr.nr. 2p hørte tørveparcel 1ad i Ejerlav Engesvang By.

Se mere om udstykning af gård 2 Her

Carl Vilhelm Nielsen (16-11-1861; ) var søn af "gårdejer Christian Nielsen og hustru Maren Magdalene Theodore Ammitzbøll, 36 år, Dørken", Thyegod Sogn. Hans forældre købte i 1875 "Lindegård" og boede der til 1890, hvor de solgte til Carls storebror, Niels Peter.
Carl blev gift i Vemmelev Kirke, Sorø Amt, den 30-10-1891 med Sophie Marie Lauritzen (21-01-1867; ), datter af "husmand Jens Lauritzen og hustru Sidsel Hansen i Vindeballe Mark", Tranderup Sogn, Ærø.

De flyttede angiveligt (FT1901) til Neder Julianehede i 1891. I følge Engesvang Lokalhistoriske Arkiv (tekst til foto B68: Grevegården 1918) var det Carl Vilhelm Nielsen, der byggede "Grevegården". Se foto nedenfor.
Sophie Lauritzen tilhørte den Katolsk-apostolske Menighed i Silkeborg. Her blev det yngste barn døbt. De øvrige i Kragelund/Engesvang.

Carl Vilhelm Nielsen sad i Funder-Kragelund-Engesvang Sogneråd. Se foto nedenfor.

I følge tekst til foto B68 solgte Carl Nielsen "Grevegården" i 1912, men skødet blev skrevet den 16-03-1914 og tinglæst den 03-04-1914. Carl Nielsen kan imidlerid godt have forladt "Grevegården" i 1912 og overladt den til en forpagter (se nedenfor).

Carl Nielsen og familie flyttede ud af Engesvang Sogn.

FT1906: Søren Christensen (04-11-1855; ) blev født i Dollerup Sogn af "ugift Christine Andersen, 21½ år, opholder sig hos forældrene i fattiggården".
Den 29-12-1882 blev han gift i Kragelund Kirke med Johanne Laurine Christine Nielsen (19-07-1861; ), der blev født i Silkeborg af Hanne Larsdatter og Johannes Volfgang Nielsen, der i 1876 flyttede til Firhuse 13 (nedlagt).
Deres børn (de fik 5 børn, men 2 døde før de blev voksne):

De flyttede til Johannes forældre på Firhuse 13 i 1883. Her opholder Johanne sig ved FT1890 til og med FT1921.

FT1890: Søren Christensen er fraværende adresse; han er røgter i Funder.

FT1901: Søren Christensen er sammen med konen og datteren på Firhuse 13

FT1906: Søren Christensen opholder sig på "Grevegården" som gift daglejer. Det er sidste folketælling, hvor han er i Engesvang Sogn. Han døde ikke i sognet mellem 1906 og 1911, men ved FT1911 er Johanne enke.

Funder-Kragelund-Engesvang Sogneråd fotograferet på Grøndalsgård, Funder.
Bageste række fra venstre: Jens Kristian Sejthen, Pårup Søgård; Andreas Jensen Andreasen, Skygge Overgård; sognerådskasserer gdr. Anders Skærbæk, Dalgård, Funder.
2. række fra venstre: Rasmus Rask, Frederiksdal; skræddermester Søren Fisker, Funder; sognerådsformand kandidat Lassen, Grøndalsgård, Funder.
1. række fra venstre: Kresten Østermark, Svanelyst, Frederiksdal; Jens Jensen, Tøndborg, Frederiksdal; Karl Vinderslev, Kragelund; Carl Nielsen, Julianehede, Engesvang.

Engesvang Lokalhistoriske Arkivs tekst til ovenstående foto B68:

Grevegården, bygget 1890 af Karl Vilhelm Nielsen, Holger Amnitzbøls far, solgt 1912, foto sommeren 1918

Jørgen Nissen Lauritsen (22-02-1866; ) blev gift den 27-10-1893 med Maren Madsen (16-04-1867; ).
Deres børn:

Den 06-12-1913 oprettede Jørgen og Maren Lauritsen ægtepagt, der blev tinglyst den 30-01-1914. Heri oplyses deres bryllupsdag, samt at Jørgen Lauritsen er forpagter i Julianehede, så de kan meget vel være kommet til "Grevegården" i 1912 som forpagter for Carl Vilhelm Nielsen.
Ægtepagten bestemmer, at de fortsat har formuefællesskab, men at hvad Maren Lauritsen for fremtiden erhverver ved gave, arv eller køb, skal være hendes særeje.

FT1916: Den oplyser intet om personernes fødested, men at Jørgen N. Lauritsen selvopgav en årsindtægt på 800,- kr. og en formue på 4.000,- kr. Kommuneskat: 41,60 kr. Statsskat: 4,60 kr.

Den 27-07-1917 solgte Maren Lauritsen "Grevegården" til "d'herrer Bird Jørgen Vollquartz og Thomas Aage Senius Vollquartz, København".

Maren og Jørgen N. Lauritsen flyttede ud af Engesvang Sogn.

"D'herrer Vollquartz" dækker over brødrene Bird Jørgen Helmer Vollquartz (08-09-1896; ), født i Helsingør, Sankt Mariæ Sogn, og Thomas Aage Sinius Vollquartz (1898; ) (måske født i Dansk Vestindien).
Deres forældre var kaptajn og translatør Jens Peter Vollquartz (20-02-1850; 10-02-1913) og forfatter Anne Marie Ingeborg Vollquartz f. Schack (01-10-1866; 07-12-1930).

Den 27-07-1917 fik de skøde på "Grevegården".

Bird Jørgen Helmer Vollquartz var gift med Johanne Ernst (11-06-1888; ), født i Sparkær af Annine Kirstine Pedersen og Jens Kasper Emil Ernst.
De blev ikke gift i Engesvang Kirke.
De fik en søn i februar 1920, Kaj Vollquartz (ikke døbt i Engesvang Kirke), som døde ½ år gammel den 14-08-1920 og blev begravet på Engesvang Kirkegård.

Da brødrene den 10-10-1918 (tinglyst den 25-10-1918) underskrev en panteobligation i København, underskrev Bird Vollquartz sig som "gårdejer i Julianehede", mens Thomas Vollquartz skrev "stud.polit, Kochsvej 17, København". Det blev efterfulgt af "Som kurator for begge debetorerne: Ingeborg Vollquartz, enke efter kaptajn i hæren, Kochsvej 17, København."

Den 13-04-1920 solgte brødrene Vollquartz "Grevegården" til Hans M. Petersen, Frederikssundsvej 201, København. Han drev formodentlig "Grevegården" ved forpagtere, se nedenfor.

Johannes Laurits Sørensen (07-07-1894; ) var søn af "brygger Ole Vilhelm Sørensen og hustru Marie Jensen, 28 år," Kongsted Sogn, Præstø Amt.
I folketællingen oplyses, at han kun er midlertidigt på "Enghave", som gården kaldes her. Jeg tror, han blev hentet til Julianehede, som afløser for den hidtidige forpagter af "Grevegården":

Jakob Morten Pedersen (19-10-1881; ) blev født i Viby Sogn, Aarhus Amt, af "indsidder Kristoffer Pedersen og hustru Karen Pedersen, 38 år, fra Viby Fattighus". Da hans yngste datter blev døbt i Engesvang Kirke i 1920 var han "gårdbestyrer i Julianehede", så han har formodentligt droppet forpagterjobbet og skiftet til tørvearbejder, som han imidlertid var arbejdsløs fra ved FT1921 (1. februar). Jakob Morten Pedersen og familie flyttede mellem 1921 og 1925 til Gl. Engesvangvej 3. Se mere der.

Jeg har endnu ikke i Tingbogen fundet, hvornår Hans M. Petersen solgte gården og til hvem.

Kristen Marinus Knudsen (27-05-1867; ) blev født i Essenbæk Sogn, Randers Amt, af "gårdejer Jens Smed Knudsen og hustru Maren Nielsen, 26 år".
Han var gift med Betty Knudsen (12-07-1897; ), datter af "skomager Jens Andersen Knudsen og hustru Nielsine Andersen, 31 år", Give Sogn, Vejle Amt.
At han var indsidder betyder, at han sad til leje, men hos hvem?
Deres børn:

Niels Kruse Søndergaard flyttede med sin kone til Viborgvej 37 i 1930'erne. Se mere der.

Til toppen 

Anders Hammershøj Andersen (18-05-1911; ) blev født på Trehuse 3 af "boelsmand Mikael Andersen og hustru Ane Mikkelsen, 29 år".
Han blev gift den 14-04-1938 i Engesvang Kirke med Mary Kirstine Jørgensen (20-03-1915; ), der blev født i Nørre Broby Sogn på Fyn af "ugift Metha Hansine Kristiane Jørgensen, 27 år, af Nørre Broby Fattiggård".
Deres børn:

Fredag d. 21-04-2023 talte jeg med Karen Hedegaard, der sammen med sin mand, Ove Hedegaard, ejede og beboede "Grevegården" fra 1969 til 1993.
Karen Hedegaard har hørt, at gården blev bygget i 1878 af en velhavende forfatterinde, der ønskede, at familien skulle være noget finere end den var, og derfor fik sin datter gift med en greve. Mor og datter var imidlertid ikke særlig søde ved ham, og han hængte sig derfor i et træ uden for gården. Træet er forlængst blevet fældet - også før Karen og hendes mand overtog gården.
At gården ikke er bygget af almindelige hedebønder, underbygges af, at stuehuset er ganske anseligt: loftshøjden er helt nutidig, og der er 13 værelser.

Karen Hedegaard har haft et særligt forhold til "Grevegården". Hun er overbevist om, at det spøger på gården. Det er venlige og beskyttende ånder, nisser eller spøgelser, har hun oplevet. Hun fortæller, at hun, mens hun boede på "Grevegården", hjalp sin ugifte bror, Johannes, der boede på barndomshjemmet på Pårup Hedevej, med juleforberedelserne hvert år op til jul. Et år mærkede hun midt på dagen under arbejdet, at noget trak i hende: hun måtte hjem. Hun blev mere og mere urolig. Broren mente, at de skulle gøre medisterpølserne færdige, men Karen sagde, at hun nok skulle gøre dem færdige derhjemme. Hun pakkede sammen og skyndte sig hjem til Krattet 15. Da hun kom ind i stuen, var stearinlyset i juledekorationen, hun havde glemt at slukke, næsten nede ved det tørre gran.

En gang deres voksne datter, Eva, var hjemme på besøg og havde overnattet, spurgte Eva næste morgen sin mor: "Hvordan har du sovet?". Karen havde ikke sovet godt, og Eva kunne fortælle, at hun havde hørt greven kører rundt i gruset ude på gårdspladsen.