Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

810261 Ejerlav Stenholt By, Engesvang Sogn

Nedenfor kan du læse mere om ejerlav Stenholt By.

Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.

Ejerlav Stenholt By, Engesvang Sogn, opstod, da Engesvang Sogn skulle etableres i 1896. Området var en del af Ejerlav Stenholt By, Kragelund Sogn, der blev delt i de to: Ejerlav Stenholt By, Engesvang Sogn, og Ejerlav Stenholt By, Kragelund Sogn.

Find selv det originale sognekort over Kragelund på "Historiske kort på Nettet" og se flere detaljer.
Vælg fanen "Sogne- og herredskort" og skriv "kragelund" i søgefeltet.

På "Historiske kort på Nettet" kan man også finde matrikelkort over Stenholt By.
Vælg fanen "Matrikelkort", skriv "stenholt by" og vælg "Stenholt By, Engesvang".

På matrikelkort 1816—1866 til venstre har jeg indskrevet matrikelnumrene samt navnene på beboerne, som de er skrevet på kortet. Det fremgår ikke, hvornår de enkelte beboere har boet på matriklen.

Da man på baggrund af opmålingerne fra 1805 og fremefter skulle tegne det første matrikelkort, var det færdigt i 1816. I de næste 50 år tegnede man ændringer ind på kortet, og i begyndelsen skrev man endog navnene på ejerne af de enkelte matrikler. Det er derfor man ved sammenholdning af matrikelkortet og folketællingen fra 1834 kan få en fornemmelse af, hvem der boede hvor omkring 1834.

Udgangspunktet er FT1834, Kragelund Sogn: Rigsarkivets hjemmeside: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=2678#2678,89119:
Ops. 10. Familie 2: Grøndalsgård: Anders Christensen Holgaard, 30 år
Ops. 14. Familie 1: Jens Christensen Holgaard, 48 år, gårdmand
Ops. 14. Familie 2: Niels Knudsen, 48 år, gårdmand
Ops. 14. Familie 3: Jesper Jensen Gildbak, 27 år, husmand
Ops. 14. Familie 4: Jacob Johansen Berdel, 31 år, husmand
Ops. 14. Familie 5: Maren Knudsdatter, 44 år, enke, husmandsfamilie
Ops. 14. Familie 6: Østerstenholt. Johan Michael Michelsen (Frank), 38 år, gårdmand

Hvis man sammenholder ovenstående med matrikelkortet til venstre, kan man se hvor 5 af de 7 familier boede. De 2 husmandsfamilier, Jacob Johansen Berdel og enken Maren Knudsdatter, er ikke indskrevet på kortet. Men hvad der er vigtigst i denne sammenhæng, så er Anders Christensen Holdgaard placeret på ”Grøndalsgård”, som ligger i den del, der senere skulle komme til at høre til Engesvang Sogn.

Anders og Jens Christensen Holdgaard var brødre. Deres forældre var Birthe Jensdatter og Christen Nielsen.

Ved FT1787 er Christen Nielsen en af fire familier i Stenholt:
                           1. Christen Nielsen, 28 år, bonde, 1/4-part gårdbeboer
                           2. Knud Jensen, 38 år, ligeså
                           3. Peder Nielsen, 36 år, ligeså
                           4. Jens Jensen, 77 år, enkemand, husmand

Se mere om slægten Frank Her og  Her

Se "En skovlovring fra Stenholt" af Søren Toftgaard Poulsen i Uldjysk Historie nr. 1 s. 90.12

Ved den næste folketælling i 1801 er der 3 familier i Stenholt:

1. Christen Nielsen, 42 år, bonde og gårdbeboer
2. Knud Jensen, 52 år, bonde og gårdbeboer
3. Peder Nielsen, 50 år, bonde og gårdbeboer

Jeg gætter på, at de 3 familier har boet i de 3 gårde henholdsvis nr. 1, 2 og 3, som ses som blå firkanter på matrikelkortet til venstre.

På et tidspunkt mellem 1801 og 1834 flyttede Christen Nielsen med sin familie til ”Grøndalsgård” og overlod gården i Stenholt By til den næstældste søn, Jens Christensen.

Se mere om "Grøndalsgård".

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com