Vejnavne i Ejerlav Engesvang By
Birkevej (Brændevinsgade)
Ved den første FT1787 var der 5 familier i Ejerlav Engesvang By.
De fem familier boede i hver sin gård.
Der var altså 5 beboelser i ejerlavet.
Det passer med lærer Juuls beretning22 (skrevet i 1933) om det tidligste "Engesvanggårde, hvoraf der var 5 gårde. De 3 ligger der endnu (i 2024 er der kun 2, en er fjernet (nr. 4 på kortet) og erstattet af en daginstitution), den 4. (nr. 1 på kortet) lå der hvor nu skolebygningen ligger (Åboesvej 35 - 37) .... Den 5. gård lå hvor der nu er kirkegård. De 4 gårde havde hver 300 tønder land, den 5. gård havde 400 tønder land..... Gamle Søren Andersen har fortalt mig, at i den 5. gård døde forældrene, og de voksne børn lod gården forfalde og til sidst forlod den og flygtede bort. De fire gårdfæstere delte nu gårdens areal, og hver havde nu 400 tønder land."
Knap 14 år senere ved FT1801 var der 6 familier. Den 6. familie er dog en aftægtskvinde, som boede sammen med folkene i gård 3, så hun havde ikke sin egen selvstændige bolig. Altså fortsat 5 beboelser, men nu er der kun 4 gårde, hvor husfaderen betegnes "bonde og gårdbeboer", mens den 5. beboelse er et hus, hvis husfader benævnes "daglejer, jordløs husmand".
Se den originale FT1787 for Engesvang By
Det kunne tyde på, at lærer Juuls dramatiske beretning om nedlæggelsen af den 5. gård er sket mellem 1787 og 1801.
Der skulle gå 33 år (det er faktisk, hvad man kalder en menneskealder) før den næste og 3. folketælling: 1834.
Her var der 6 familier og 6 beboelser: 4 gårde, 1 husmandsted og 1 hus.
Men mellem den 2. og 3. folketælling fik man i 1816 en opmåling og optegning af ejerlavet, som viser noget om beboelserne, og om hvordan jorden i ejerlavet var fordelt mellem beboelserne.
På matrikelkortet til venstre er de 8 oprindelige matrikler i Ejerlav Engesvang By tegnet kraftigt op på et matrikelkort, der dækker perioden 1881-1958, så man bedre kan få en fornemmelse af parcellernes placering i forhold til senere tiders bebyggelser.
På det første matrikelkort kunne to usammenhængende parceller godt have samme nummer, hvis ejeren var den samme. Derfor er der f.eks. 3 parceller med nr. 3 og 2 af hver af matr.nr. 1, 2 og 4. Det ændrede man hurtigt, så hver parcel fik sig eget unikke navn bestående af et tal, men oftest et tal + et eller flere bogstaver.
Matr.nr. 1, 2, 3 og 4 er gårdene, der lå på rad og række langs hovedvej 13 (i dag Åboesvej og Gl. Engesvangvej). De ses lidt tydeligere på udsnittet til højre, som er taget fra det første matrikelkort tegnet i 1816, men rettet til frem til 1865, hvor man nytegnede et matrikelkort for ejerlavet. Alle gårdene er 4-længede, men de levede ikke op til definitionen på en gård: behov for 3 - 11 tønder hartkorn (rug eller byg) til tilsåning af ejendommens jorde. Derfor omtales husfaderen ved alle 4 gårde i FT1787 som "bonde, ½-gårds beboer".
Matr.nr. 5, 6 og 7 er mindre, selvstændige parceller, hvoraf 5 og 6 var bebyggede, da kortet blev tegnet i 1816. Matr.nr. 5 var allerede bebygget og beboet ved FT1801.
På det første matrikelkort fra 1816 skrev man i begyndelsen navnet på parcellens ejer (bønderne i Engesvang By var selvejere til forskel fra mange andre af ejerlavene). Det gør det nemmere at bestemme, hvem der har boet i hvilke gårde på disse tidlige tidspunkter.
Navnene på kortet passer med navnene i FT1834.
Bebyggelsen på nr. 6 må være kommet til mellem 1801 og 1816. På kortet ovenfor til højre ses de to beboelser på matr.nr. 5 og matr.nr. 6 langs Karupvej. De er tegnet ind med én længe: et husmandssted med beboelse i den ene ende og stald i den anden; ingen lade og lo.
Matr.nr. 7 blev først bebygget i slutningen af 1850'erne som Karupvej 8.
Matr.nr. 8 var to parceller: den ene parcel lige syd for landsbyen med den fælles lergrav i den sydlige ende, den anden parcel helt ude i den sydligste ende af ejerlavet bestående af "fælled, krat, mose og hede", som der står på kortet. Senere blev også disse fælles områder opdelt og udmatrikuleret til individuelt ejerskab.
Omkring 1800 +/- 50 år skete de store udskiftninger og udflytninger af landsbyerne i Danmark. Se f.eks. udflytningen i Neder Julianehede.
I Engesvang By skete der også lidt udflytning.
Gård 1 blev udflyttet til Viborgvej 47 i slutningen af 1850'erne, men den gamle gård blev ikke revet ned. I 1859 blev den solgt til Kragelund Sogneforskab, der oprettede Engesvangs første skole i stuehuset. Den første skole blev revet ned og nybygget i 1870.
Gård 2 og 3 blev ikke udflyttet, men udstykket, så der senere kom til at ligge gårde/husmandssteder ude på de parceller, der har nr. 2 eller 3. Gård 2 og 3 ligger i 2023 stadig langs Åboesvej på henholdsvis nr. 31 og 29.
Også Gård 4 blev udstykket i gårde/husmandssteder, men samtidig blev den "udflyttet" til en placering nordøst for Åboesvej meget tæt på den oprindelige placering. Her lå gården til omkring 2020, hvor den måtte give plads for daginstitutionen "Engesvang Børnehus" - "Skovhuset" på kortet ovenfor.
