Den 21-01-1887 gav Indenrigsministeriet tilladelse til at udstykke matr.nr. 2b fra matr.nr. 2.
Den 31-10-1887 skrev købmand Erik Andreas Steenberg, Randers, der ejede matr.nr. 2a, "Moselundgård", købekontrakt (tinglæst 15-01-1897) til Niels Peter Løhde på matr.nr. 2b:
Parcellen ”er særlig skyldsat for hartkorn 3 fjerdingkar 1 album med gammelskat 1 kr. 68 øre, og hvoraf præstetiende årligt vil være at udrede med 2,25 fjerdingkar rug. Handlen er i øvrigt indgået på følgende vilkår:
1. Med parcellen følger de på samme stående bygninger med mur– og nagelfaste appertinentier (fast tilbehør)
2. Parcellen tiltrædes af køberen den 1. november førstkommende, men den henligger fra dato for hans regning og risiko i alle måder. I ildsvådetilfælde oppebærer køberen branderstatning til anordningsmæssig anvendelse
3. Alle af parcellen og dens hartkorn efter tiltrædelsen forfaldne skatter, afgifter og præstationer såvel til stat som til kommune eller private udredes af køberen
4. Køberen skal have ret til uden vederlag i 10 (ti) på hinanden følgende år fra tiltrædelsen at regne at tage mergel til parcellens brug i den på Moselundgård ved Sukkertoppen værende mergelgrav
5. Sælgeren forbeholder sig og efterfølgende ejere fri og uhindret færdsel og kørsel ad den over parcellen førende vej
6. Købesummen, der er fastsat til 5.000 kr., skriver fem tusinde kroner, forrentes fra tiltrædelsen med 4 % p.a., dog er det vedtaget, at renten af købesummen i de første fem år, for hvilket tidsrum renterne i alt ville andrage 1.000 kr., skulle betales således
for året fra 1. nov. 1887 til 1. nov. 1888 med 100 kr.
for året fra 1. nov. 1888 til 1. nov. 1889 med 150 kr.
for året fra 1. nov. 1889 til 1. nov. 1890 med 200 kr.
for året fra 1. nov. 1890 til 1. nov. 1891 med 250 kr.
for året fra 1. nov. 1891 til 1. nov. 1892 med 300 kr.
I disse 5 år vil intet afdrag være at erlægge på købesummen, men i det sjette og fremdeles hvert påfølgende år vil køberen foruden renten have at erlægge et årligt afdrag på købesummen af 200 kr., skriver to hundrede kroner. Såvel afdrag som renter erlægges med halvdelen hver 1. maj og 1. november, og enhver betaling skal ske skadesløst til sælgeren på bopæl. Udebliver renter eller afdrag nogensinde mere end 8
dage over forfaldstid er hele købesummen eller den resterende del af samme straks forfalden til skadesløs betaling, og hvis betaling deraf ikke efter påkrav straks erlægges, er køberen pligtig uden ophold at fravige ejendommen uden at kunne gøre krav på de mulig betalte afdrags tilbagebetaling eller på erstatning for mulige forbedringer
7. Så snart købesummen fuldt er udbetalt, er sælger pligtig at meddele køberen skøde på den solgte parcel, som sælgeren forbinder sig til at overdrage ham med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed han hidtil har ejet den samlede ejendom, fri og hjemlet mod enhvers beføjede tiltale, dog bemærkes, at der er tinglæst forskellige deklarationer og foreninger om vej-, vandløbs-, hegns– og mergelrettigheder på hovedejendommen, ligesom at denne er behæftet med tinglæst gæld til beløb 36.500 kr., men herfor forbinder sælger sig til at holde køber skadesløs og så vidt muligt søge parcellen relanceret
8. Omkostningerne ved denne kontraktoprettelse og stempling samt skødes udstedelse og tinglæsning betales af parterne hver med det halve……..
Endnu tilføjes at køberen, så længe han ikke er skødehaver af ejendommen, er uberettiget til under tvang af kontraktens forbrydelse at fabrikere mere end højest 25.000 tørv årlig i den i ejendommen værende mose, ligesom køberen ej heller skal kunne overdrage sin ret til at erholde skøde på ejendommen, forinden købesummen er fuldt udbetalt, til nogen anden.
Moselund den 31. oktober 1887. Som sælger E. Steenberg. Som køber N. Løhde. Til vitterlighed I. Larsen, J. Schou.”
Allerede da Erik Andreas Steenberg i 1880 købte ”Moselundgård”, havde Niels Peter Løhde interesser i Moselund. Der står nemlig i skødet, at Niels Løhde havde lejet 4 tdr for en 4-årig periode fra 1879. Måske fortsatte han frem til 1887 at leje jordstykker af Steenberg?
Erik Andreas Steenberg døde i 1891, så det var hans arvinger—børnene Thorvald, Anna og Erik Steenberg—der pr. 30-12-1896 (tinglæst 15-01-1897) gav Niels Peter Løhde skøde på matr.nr. 2b.
Af købekontrakten fremgår det, at der i 1887 var bygninger på parcellen. Om Niels Løhde boede der med sin familie, eller om de boede i ”Kampestenshuset”, er ikke til at vide med sikkerhed. Jeg har valgt at lade dem flytte til Fundervej før FT1890.
Indtil 1930’erne lå beboelsen på den vestre side af Fundervej (altså mellem vejen og jernbanen).
Ved FT1901 kaldes ejendommen ”Mosevang”.
|
Matr.nr. 2b: Fundervej 104, ”Mosevang” |
|
|
31-10-1887 |
Købekontrakt til Niels Peter Løhde |
|
FT1890 |
Niels Peter Løhde, 36 år, husmand |
|
15-01-1897 |
Skøde til Niels Peter Løhde |
|
FT1901 |
Niels Peter Løhde, 47 år, enkemand, landmand, selvejer |
|
FT1906 |
Niels Peter Løhde, 52 år, enkemand, landbrug |
|
FT1911 |
Niels Peter Løhde, 57 år, enkemand, landbrug |
|
FT1916 |
1. familie |
|
05-04-1918 |
Skøde til Laurits Christensen Hesel |
Niels Peter Løhde (04-03-1853; 13-04-1936) blev født i Viborg Søndre Sogn af ”dugmagersvend Hans Heinrich Løhde og hustru Ambrosine Berdine Henriette Høyer, 32 år”. Hans Heinrich Løhde kom fra Fredericia, hvor hans bonusfar også havde været dugmager, d.v.s. klædemager eller klædevæver. Hans Heinrich Løhde arbejdede som dugmager på klædefabrikken ”Bruunshåb” (Vinkelvej 97, 8800 Viborg, i landsbyen af samme navn sydøst for Viborg. I 2022 er fabrikken et arbejdende museum med pap-fremstilling).
Niels Løhdes storebror, Hans Henrik Løhde (29-10-1847; 24-02-1939), se Viborgvej 45, var flyttet til Engesvang i 1873 og var blevet gift i 1875. Han har nok ”lokket” Niels Løhde til området. I hvert fald kom Niels Løhde til sognet i 1876, og samme år blev han gift i Vinderslev Kirke den 10-11-1876 med Maren Jensen (12-05-1856; 27-11-1895), datter af ”ugift Inger Nielsdatter, for stedfaderen Peder Severin Andersen i Dollerup, 26 1/4 år”. (Vendingen ”for stedfaderen ….” betyder, at Inger Nielsdatter tjente hos vedkommende).
Da Maren og Niels Løhdes ældste barn døbes i 1877, er han ”indsidder af Engesvang Mark”. D.v.s. at familien bor til leje et sted i Engesvang, måske hos storebror Hans?
Da det næste barn døbes i 1879 er Niels Løhde ”Indsidder af Moselund Mark” og bor altså til leje i Moselund. Ved FT1880 bor familien til leje i "Dobbelthuset" på Fundervej 100. Fra 1879 og 4 år frem lejede Niels Løhde 4 tønder land af ”Moselundgård” (fremgår af skødet ved salget af ”Moselundgård” i 1880). Måske har han også derefter lejet et stykke jord af ejeren af ”Moselundgård”, indtil han i 1887 indgår en købekontrakt med ejeren (se ovenfor). Købekontrakten er en slags køb på afbetaling: Niels Løhde kan ikke få skøde på arealet, før han har betalt hele beløbet på 5.000 kr. Han fik skøde i 1897.
Maren og Niels Løhdes børn:
Hansine Henriette Løhde 16-01-1877; 08-08-1964, bosat Moselundvej 11, 87 år
Inger Marie Løhde 22-06-1879; 26-02-1939, bosat Moselundvej 3, 59 år
Hans Henrik Løhde 26-12-1881; udrejst til USA6
Peter Christian Vilhelm Løhde 26-11-1883; 01-02-1906, død af tuberkulose 22 år6
Jensine Bertine Løhde 28-11-1885; 12-05-1886, 0 år
Jensine Birthine Løhde 15-02-1887; 11-04-1887, 0 år
Christian Vilhelm Løhde 23-04-1888; 1961, 73 år6
dødfødt dreng 01-01-18916
Klara Birtine Løhde 26-04-1892; 19-05-1895, 3 år
Jens Kristian Løhde 29-05-1894; 1974, 80 år6
Den 27-11-1895 døde Maren Jensen i en alder af 39 år af en blodstyrtning6. Den ældste datter, kaldet Jette, måtte 18 år gammel træde til som husbestyrerinde og tage sig af de mindre søskende.
Efter Jette Løhde i 1905 var blevet gift, tog lillesøster Marie Løhde over som farens husbestyrerinde. Hun blev gift i 1908, og så måtte Niels Løhde ansætte en ”fremmed” husbestyrerinde.
FT1911: Niels Løhde havde fået en ugift husbestyrerinde, Magdalene Cathrine Olsen (25-04-1873; ), der i Børkop, Gauerslund Sogn, Vejle Amt, havde fået en søn med den udlagte barnefader opsynsmand på Oringe Thorvald Frederik Jørgensen Wetke. Sønnen, Aage Frederik Jørgensen Wetke (02-08-1908; ), fik senere navneforandring: i KB Gauerslund er skrevet ”Ved kgl bevilling af 07-09-1916 er barnet adopteret af husmand Jens Kristian Hansen af Nørdam pr. Møldrup i Viborg Amt, der er bleven gift med moderen, og barnets navn er ifølge samme bevilling Hansen”.
FT1916: Niels Løhde har fået en ny husbestyrerinde, Kristine Jakobsen (17-12-1865; ). Han selvopgav en årsindkomst på 800,- kr. og en formue på 4.000,- kr. Af det svarede han 5,40 kr. til staten og 30,- kr. til kommunen i skat. Hans årsindtægt er ca. dobbelt så høj som hans naboers, og disse havde sjældent formue.
Ved FT1916 havde Niels Løhde—måske—en familie boende; familien nævnes i tællingslisten lige efter Niels Løhde, og der er ikke rigtig andre huse, hvor familien kan have boet. Det drejer sig om
Jens Christian Nielsen Bay (22-07-1883; ), søn af ”hmd Niels Kristian Jensen Bay og hustru Maren Hansen, 33 år, Allinggård Mark”, Grønbæk Sogn, og gift i Christianshede Kirke den 22-07-1907 med Maren Christine Nielsen (06-06-1891; ), datter af ”husmand Carl Nielsen og hustru Ane Catrine Jensen, 43 år, i Vinding Skov”, Vinding Sogn, Skanderborg Amt. Ved brylluppet i 1907 boede hans forældre i Elling og hendes forældre i Christianshede.
Maren og Jens Christian Bays børn:
Mary Nielsigne Nielsen Bay 29-09-1907, f. i Elling, Funder Sogn
Karl Theodor Nielsen Bay 26-05-1909, f. i Christianshede, Bording Sogn
Dagny Nielsen Bay 29-09-1914, f. i Hedegård, Them Sogn
Gudrun Nielsen Bay 29-09-1914, f. i Hedegård, Them Sogn
Ved FT1921 boede familien—sandsynligvis—til leje hos Niels Jensen på Moselundvej 11.
Niels Løhde har været en god økonom. Ikke alene tjente han godt i forhold til sine naboer, men han har også været god til at prioritere. Hvis man kigger på købekontrakten fra 1887, kan man se, at han meget hurtigt har fået betalt parcellen. De første 5 år var afdragsfri. Derefter skulle han betale renter + 200,- kr. i afdrag om året. Hvis han holdt sig til aftalen, ville det have taget ham 25 år at betale parcellen. Nu betalte han den på 10 år (han fik skøde i 1897). Han har altså betalt 1.000 kr. i afdrag om året de sidste 5 år eller 500 kr. hvert år + renter.
Niels Løhde solgte pr. 05-04-1918 ”Mosevang” til forpagter Laurits Christensen Hesel for 18.000 kr. Måske havde Hesel forpagtet ”Mosevang” et stykke tid i forvejen, mens Niels Løhde havde været med til at drive sønnen Christian Vilhelm Løhdes gård i Funder Kirkeby. I hvert fald købte Niels Løhde sønnens gård matr.nr. 2h, 2i og 2k, Ellingvej 4, Funder Kirkeby, pr. 12-04-1918 for 5.000 kr. og flyttede dertil. Ved FT1921 bor han i Funder Kirkeby sammen med sin husbestyrerinde Kristine Jakobsen. Sønnen Vilhelm bor ikke på gården.
Se tavlen ”Familien Løhde”
|
Matr.nr. 2b: Fundervej 104, ”Mosevang” |
|
|
05-04-1918 |
Skøde til Laurits Christensen Hesel |
|
FT1921 |
Laurits Christensen Hesel, 56 år, landmand |
|
FT1925 |
1. familie |
|
FT1930 |
1. familie |
|
02-04-1932 |
Skøde til Alfred Hesel Kristensen og Juel Elias Hesel Kristensen |
|
06-04-1933 |
Skøde til Ejnar Hesel Kristensen på Alfred Hesels halvdel. |
|
02-09-1935 |
Skøde til Ejnar Hesel Kristensen på Elias Hesels halvdel. |
Laurits Christensen Hesel (10-06-1864; 27-12-1942) blev døbt ”Laurits Christensen” i Funder Kirke. Hans forældre var ”ugift Johanne Marie Lauritsen af Kirkebjerggård, 23 år. Som barnefader udlagdes ungkarl Andreas Christensen af Eskebækgård. 18-01-1906 navnebevis på navnet Laurits Christensen Hesel". Andreas og Johanne var gift og bosat på Eskebækgård, da de i 1879 fik en lillebror til Laurits.
Laurits Christensen Hesel blev gift den 06-04-1893 i Funder Kirke med Ane Cathrine Olesen (11-05-1865; 20-03-1932), datter af ”hmd Svend Olesen og hustru Ane Pedersen, 37 år, på Tulstrup Mark”, Tulstrup Sogn, Skanderborg Amt.
Ane Cathrine og Laurits Hesels børn:
Svend Aksel Kristensen Hesel 23-01-1894, f. i Lysbro, Balle Sogn
Johan Andreas Hesel Kristensen 17-12-1895, f. i Funder Skovhuse
Alfred Hesel Kristensen 04-08-1897, f. i Funder Skovhuse, bosat Fundervej 71
Ejnar Hesel Kristensen 30-07-1899, f. i Funder Skovhuse, overtog gården
Juel Elias Hesel Kristensen 26-12-1902, f. på Sejlgårds Teglværk
Da det ældste barn blev døbt, var Laurits Hesel teglværksmester i Lysbro. Ved de tre næstes dåb var han indsidder (boede til leje) i Funder Skovhuse, hvor der dengang lå et teglværk (området der i 2022 hedder Funder Skov). Ved den yngstes dåb arbejdede Laurits Hesel åbenbart på teglværket tilknyttet Sejlgård (Skærskovhedevej, Funder).
Den 05-04-1918 fik Laurits Hesel skøde på ejendommen kaldet ”Mosevang”, Fundervej 104.
Ved FT1925 og FT1930 boede den næstældste søn og hans familie på ”Mosevang”. Ved FT1940 boede familien på Fundervej 65. Se mere der.
Magne Anine Kristensen Hesel (27-12-1911; ) tjente hos sin farbror og tante, for hun var datter af Johan Christensen Hesel og Bolette Kirstine Georgsen (se FT1925 Moselundvej 8). Magne Anine Kristensen Hesel blev gift og bosat Fundervej 48. Se mere der.
Den 02-04-1932 solgte Laurits Hesel gården til sønnerne Alfred og Elias Hesel.
Ejnar Hesel Kristensen (30-07-1899; ) blev født i Funder Sogn (se ovenfor). Han blev gift den 20-07-1926 i Engesvang Kirke med Henny Christensen (20-04-1903; ), datter af "jernbaneassistent Christen Claudius Christensen og hustru Karen Elisabeth Zimmermann, 29 år, Vesterby, Rindum, Hind Herred, ægteviede i St. Lukas Kirke, Frederiksberg, den 17-11-1897”.
Christen Claudius Christensen blev senere stationsforstander i Vojens og endnu senere i Engesvang (se FT1925).
Henny og Ejnar Hesels børn:
Viggo Christensen Hesel 24-08-1928, f. i Moselund
Vibeke Hesel 27-12-1932, f. i Moselund
Ib Hesel 14-11-1935, f. i Moselund
I midten af 1930'erne byggede Ejnar Hesel en ny gård med navnet "Østermosegård" på den anden side af vejen, Fundervej 73.
