"Vort Sogns historie" udkom i 13 bind i peroden 1950 - 58.
Engesvang Sogn behandles i bind 8 begyndende s. 380.
Se mere om værket på Claus Rønlevs hjemmeside.
ENGESVANG SOGN
det største i Herredet, omgives af Funder og
Kragelund Sogne, Lysgaard Hrd. (Torning og
Karup S.) og Ringkøbing Amt (Hammerum
Hrd.), hvorfra det delvis skilles ved Skive (Karup)
Aa, som udspringer i Sognet.
Kirken ligger
ca. 31 km S. for Viborg og ca. 13 km V. for
Silkeborg.
De højtliggende, for største Delen
bølgeformede Jorder (højeste Punkt, paa Grænsen
til Funder og Borring, er St. Hørbyhøj, 131
m; Lille Hørbyhøj) er overvejende sandede,
med store Hede- og Mosestrækninger samt nogen
Eng. En Del Plantage (Moselund PI., anl.
1898, 124 ha, deraf tilpl. 50; Kaptajn Schultz’s
PI., anl. 1909, 127 ha, deraf tilpl. 14; Den Jenssen
Buchske PI., anl. 1917 — delvis i Tem, Funder
og Bording Sogne — 318 ha, deraf tilpl. 142).
Gennem Sognet gaar Landevejene fra Viborg til
Herning og Vejle og fra Silkeborg til Herning
samt Skanderborg—Skjern Banen.
Befolkning i 1921: 1438 (1901: 1027), boende i
284 Gaarde og Huse.
Det samlede Hartkorn
(1905): 53 Td.; 15 Gaarde med 24 og 127 Huse
med 29 Td. Hartk., samt 41 jordløse Huse.
Ejdsk. (1920): 2177, deraf Jordværdi: 918. Areal
5692 ha, hvoraf (1919) besaaet med Rug 383 ha,
Byg 19, Havre 544, Blandsæd til Modenhed 44.
Kartofler 190, Foderroer 218; Brak udgjorde 219
ha, Grønfoder og Græsning 1647, Haver o. 1. 83,
Tørvemoser 515, Skov 264, Heder og Lyngbakker
1366, Klitarealer og Stenmarker 11, Vandar.
15. Kreaturhold (1923): 339 Heste, 1436 Stk. Hornkvæg (deraf 826 Køer), 49 Geder, 459 Faar,
1295 Svin.
I Sognet Byerne: Engesvang Kirkeby (Engesvang,
1494 Inggiswang) med Kirke, Præstebl.,
Skole (ombygget 1921—22, Arkt. Vig-Nielsen,
Viborg), Ml., Kbmdshdl. og Fællesmejeri (opr.
1906);
Ingesvang Stationsby — 1. 2. 1921: 50
Gaarde og Huse med 225 Indbyggere med Købmandshdl.,
Mølle, Afholdshotel, Trikotagefabrik,
Elektricitetsværk (priv., anl. 1918), Vandværk
(anlagt 1915—16), Jernbane- og Telegrafstation
samt Posteksp.;
Skygge (1610 Skygge)
med Missionshus, Skole og Kbmdshdl.;
Paarup
(1447 Paarup) med Skole, Forsamlingshus,
Brugsforen., Kbmdshdl., Kro, Mølle og Andelsmejeri
(Egelund; oprettet 1900; Beboelsen opført
1910).
Samling af Gaarde og Huse: Elbæk
(1610 Eiilbeche); Frederiksværk; Klode Mølle
(1610 Klodemølle) med Brugsforen, og Andelsmejeri
(Holdgaard; opr. 1894); Over og Neder
Julianehede med Missionshus (opf. 1901) og
Skole; Moselund (1492 Moslund) med Kbmdshdl.,
Tørvefabrikker og Jernbanest. (der kun
benyttes som Godsbanegaard for Tørvetrafikken);
Skyggehale; Ingesvang Huse; Krathuse;
Paarup Hede, Klosterlund Gd.
Engesvang S., en egen Sognekommune, har Tingsted i Silkeborg og hører under Rets- og Politikr. Silkeborg Kbst. m. m., Viborg Amtsstuedistr., Lysgaard Lægekr., Lysgaard m. fl. Hrdr.s Skattekr., Lysgaard-Hids Hrdr.sringskr., Amtets 3. Folketingskr.; GI. Skanderborg Amts 4. Forligskr. og 4. Udskrivningskr? Lægd 551 b.
Kirken er selvejende. Kirken er opf. 1895—96 (indviet 14. 3. 1897) af røde Mursten i romansk Stil (Arkt. Frimodt Clausen) og bestaar af Kor og Skib samt Vesttaarn med ottekantet Spir. Altertavle og Prædikestol af Egetræ; Alterbilledet er en Kopi af v. Dycks Christus paa Korset; Cementdøbefont. To Lysekroner. Omtr. paa Kirkens Plads har der i Middelalderen staaet en Kirke, der har været af hugne Granitsten (omtr. 16,6 m lang, 6,3 m bred; efter Sigende er Stenene ført til Holgersdal eller Dalsgaard ved Kellerup. I Tomten fandtes 1835 og 1837 to smaa Metalklokker og nogle Mønter fra Vald. Sejrs, Chr. I’s og Erik Menveds Tid; 1897 fandtes en Kælderruin og nogle Lertavler.
Om den tidligere Industri i Jernudsmeltning af Myremalm, hvoraf der findes Lag saavel paa Karupfladen som længere mod Øst og i Silkeborgegnen, minder Navne som Klode Mølle (Jernet udsmeltes i Kloder) og Malmhøj i Kragelund Sogn.
Spredt i Sognet, saaledes bl. a. V. for Skygge
og ved Over-Julianehede, kendes en Snes Gravhøje,
de fleste dog ikke særlig store og nu tillige
mere eller mindre forstyrrede.
Engesvang Sogn, der udskiltes ved kgl. Res.
af 12. 12. 1896 af Kragelund og Funder Sogne,
var indtil 1915 i kommunal Henseende forenet
med disse, men blev da en egen Kommune. Ved
Bekendtgør, af 14. 3. 1903 blev nogle Ejendomme
af Graamose By, Torning S., i kirkelig Henseende
henlagt under Sognet.