Før Herningmotorvejen blev anlagt mellem Bording og Funder (åbnet 31-08-2012) hed vejen "Grønsøvej" og forbandt rute 195 (Silkeborg - Herning hovedvej 15) med Christianshedevej forbi gården "Grønsøgård".
Vejen var for lidt benyttet til, at man ville anlægge bro over motorvejen.
Vejstrækningen nord for motorvejen fik navnet "Pårup Mark".
Syd for motorvejen (området ligger i Ejerlav Christianshede By, Bording Sogn), hedder vejen fortsat "Grønsøvej".
Da området i 1880erne blev bebygget, kaldtes det (ifølge KB Funder) for "Pårup Huse".