Nedenfor kan du læse mere om Ejerlav Pårup By.
Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.
Vejnavne i Ejerlav Pårup By
Ved den første folketælling den 01-07-1787 var der 4 gårde i Ejerlav Pårup By, dengang Funder Sogn.
Alle gårdene var ejet af "Sejlgård", der også ligger i Funder Sogn på adressen Skærskovhedevej 3, 8600 Silkeborg.
Ved 2 af gårdene lå der et hus med "en særskilt familie udi et hus". De 2 familier var dog ikke mere "særskilt" end, at de blev talt med i gårdens familie. Der var altså kun 4 familier på tællingslisten i Ejerlav Pårup i 1787.
Knap 14 år senere ved FT1801 (den 01-02) var der 3 gårde og 1 hus i Ejerlav Pårup By. Den fjerde gård, der lå på adressen Harbovad 12 helt ude i den østligste del af Ejerlav Pårup By, tælles ikke længere under Pårup By.
Til gengæld er der 5 familier - en i hver af de fire beboelser samt en ekstra familie på Gård 2.
De her omtalte huse ( et hus ved Gård 1 og et ved Gård 2) har ligget tæt ved gårdenes øvrige bygninger.
Selvom der ikke i FT1801 er nævnt et hus i forbindelse med den femte familie (på Gård 2), kan denne familie godt have boet i det i FT1787 nævnte hus ved Gård 2.
I mellem FT1801 og FT1834 sker der store forandringer i Ejerlav Pårup By.
Alle gårdene bliver selvejergårde, og i 1816 bliver det første matrikelkort tegnet på baggrund af forudgående opmålinger.
Nedenfor ses en af mig genskabt kopi af matrikelkortet fra 1816 oven på et KRAK-kort fra 2025. Vær opmærksom på, at matrikelskellene er mit bedste bud på en placering - jeg er ikke landmåler.
Som det fremgår af ovenstående kort var der i Ejerlav Pårup By oprindeligt 5 matrikler - alle ejet af Niels Hastrup, der ejede "Sejlgård" og boede på "Vester Kejlstrup".
Matr.nr. 1 før 1816 kaldet Gård 1 ("Egelundgård")
Matr.nr. 2 før 1816 kaldet Gård 3 (men nu Gård 2 "Egebjerggård")
Matr.nr. 3 før 1816 kaldet Gård 2 (men nu Gård 3 "Granlund")
Matr.nr. 4 før 1816 kaldet Gård 4
Matr.nr. 5 var fællesarealer tænkt som mulige fællesveje, senere opdelt i matr.nr. 5, 6 og 7 og udmatrikuleret til gårdene.
Den 12-12-1885 blev den sydvestligste af de 3 matr.nr. 5 skødet til Gård 1, der den 30-03-1900 videresolgte til matr.nr. 1e.
I 1808 blev matr.nr. 4 tillagt "Sejlgård" og forsvandt derfor ud af Ejerlav Pårup By.
Samme år blev matr.nr. 2 solgt til Niels Nielsen Kjærgaard, den første selvejer i Pårup By.
I 1810 blev matr.nr. 3 solgt til brødrene Jørgen og Peder Jensen.
I 1815 købte Niels Sørensen matr.nr. 1 på auktionen over Niels Hastrups ejendomme efter hans død.
Da matrikelkortet blev tegnet i 1816, var alle tre gårdmænd selvejere og deres navne skrevet på de relevante matrikler på kortet.
Før matrikelkortet 1816 havde man åbenbart kaldt gårdene i Ejerlav Pårup By for Gård 1, Gård 2 og Gård 3.
Gårdene lå dengang ud til Viborgvej (Hærvejen) - vist med tal på kortet: to øst for vejen og en vest for. Senere blev to af dem udflyttet til placeringen med tallet omgivet af en firkant. Gårde 2 blev ikke udflyttet.
Da de to brødre, Jørgen og Peder Jensen, i 1827, får lov at dele matriklen i to, kaldes gården for Gård 2. Matrikelnummeret nævnes ikke, men det må være nr. 3.
Det er noget forvirrende, at martrikelkortet bytter om på 2 og 3, men da det blev den blivende benævnelse, holder jeg fast i den. Jeg kalder altså matr.nr. 3 for Gård 3 og matr.nr. 2 for Gård 2.
I både FT1787 og FT1801 kommer gårdene i rækkefølge fra syd: 1, 3, 2 (og i 1787 4) i overensstemmelse med den "gamle" benævnelse.
Se hvorledes bebyggelserne er skudt på i Ejerlav Pårup By fra 1787 til 1940.
Længere nede kan du se de enkelte kort og hvilke ejendomme der er kommet til siden seneste FT.
Som nævnt ovenfor var der ved FT1787 4 ejendomme i Ejerlav Pårup By.
De 3 lå ved Hærvejen indenfor den nuværende bygrænse i Pårup By.
Den 4. lå på Harbovad 12 helt ude i den østligste del af ejerlavet.
Gård 1 "Egelundgård"
Gård 2 "Egebjerggård"
Gård 3 "Granlund"/"Hvidbjerggård"
Gård 4 "Harbovad"
Ved FT1801 var der ikke kommet nye ejendomme til
Ved FT1834 er Gård 3 blevet delt i 2 parceller med hver sin ejer.
Begge ejere bygger en ny gård ude på marken (udflytning):
Viborgvej 32 "Granlund"
Ringkøbingvej 17 "Hvidbjerggård"
Den gamle gård "inde i byen" blev revet ned (eller genbrugt i den nye gård).
Der skete ingen ændringer ved de to næste FT.
Nytilkomne ejendomme ved FT1850:
Ringkøbingvej 26 "Mosevang"
Nytilkomne ejendomme ved FT1855:
Silkeborgvej 14 "Egelundgård"
Ringkøbingvej 1 "Pårup Kro"
Fundervej 106 "Pårup Vasehus"
Krattet 10 "Pårup Mosehus" (nedlagt)
Ingen nytilkomne ejendomme ved FT1860.
Nytilkomne ejendomme ved FT1870:
Silkeborgvej 17 "Landlyst"
Juuls Vej 31 (nedlagt)
Nytilkomne ejendomme ved FT1880:
Ringkøbingvej 21 "Vestergård"
Silkeborgvej 36 "Vogterhus 23"
Nytilkomne ejendomme ved FT1890:
Silkeborgvej 28 "Søgård"
Silkeborgvej 32 "Pedersborg"
Viborgvej 37 "Bakkely"
Silkeborgvej 15 "Østergård"
Kaj Munks Vej 1 "Elkærhus"

Nytilkomne ejendomme ved FT1901:
Silkeborgvej 31 Ringkøbingvej 28
Silkeborgvej 24 Silkeborgvej 21
Silkeborgvej 34 Silkeborgvej 23
Ringkøbingvej 22 Silkeborgvej 25
Silkeborgvej 13 "Pårup Mølle" Hørbylundevej 5
Silkeborgvej 3 "Pårup Mejeri"
Fundervej 108

Nytilkomne ejendomme ved FT1906:
Ringkøbingvej 2 "Brugsen"
Viborgvej 12
Silkeborgvej 18 "Pårup Skole"
Ringkøbingvej 24
Viborgvej 18
Nytilkomne ejendomme ved FT1911:
Viborgvej 40 "Egedal"

Nytilkomne ejendomme ved FT1916:
Silkeborgvej 20 "Døjkærgård"

Nytilkomne ejendomme ved FT1921:
Silkeborgvej 1 Købmanden

Nytilkomne ejendomme ved FT1925:
Juulsvej 15 (nedlagt)
Juulsvej 9 (nedlagt)
Silkeborgvej 16 (nedlagt)
Pårup Hedevej 1
Viborgvej 36
Viborgvej 19
"Gamle Hule" Hørbylundevej 5 (nedlagt)

Nytilkomne ejendomme ved FT1930:

Nytilkomne ejendomme ved FT1940:
Silkeborgvej 29 Krovejen 6
Ringkøbingvej 20 Silkeborgvej 9
Silkeborgvej 2 Viborgvej 34
Teglværksvej 21 Pårup Hedevej 3