Landejendommes benævnelser
I tidsperioden, som denne hjemmeside dækker, har man haft forskellige betegnelser for ejendommene på landet. Betegnelserne hænger nøje sammen med det areal, som ejendommens beboere kan udnytte til livets opretholdelse.
Hus er den mindste ejendomsstørrelse. Arealet der hører til ejendommen, er kun få gange større end beboelsens størrelse, så der kan kun blive plads til en have, eventuelt med et udhus. En familie kan ikke leve af et hus, men må have andre indtægtskilder.
Husmandssted har et tilliggende areal, der muliggør dyrkelse af afgrøder eller udnyttelse af området, så familien helt eller delvist kan leve af det. Mange familier på husmandssteder må supplerer deres indtægter ved arbejde uden for hjemmet eller håndværk i hjemmet.
Et husmandssted har mindre end 1 tønde hartkorn (om hartkorn, se nedenfor).
Boel er en landbrugsejendom med at areal, der muliggør at en familie kan leve af at dyrke det.
Et boelsted har mellem 1 og 3 tønder hartkorn.
Gård har et tilliggende areal, der kan forsørge en familie og som ofte - i hvert fald i perioder - kræver fremmed arbejdskraft, d.v.s. kan forsørge mere end familien.
En gård har 3 - 11 tønder hartkorn.
En halvgård har 3 - 5 tønder hartkorn.
En helgård har 6 - 11 tønder hartkorn.
Proprietærgård har et så stort areal, at det kræver mere end familiens arbejdskraft at dyrke det.
En proprietærgård har 12- 23 tønder hartkorn.
Gods er den største form for landejendom. Et gods kan bestå af et større samlet areal samt en eller flere selvstændige landejendomme, der er lejet ud til andre familier at drive.
Et gods har 24 eller flere tønder hartkorn.
I 1683 skabte Ole Rømer (1644 - 1710) - selvfølgelig på ønske af den enevældige konge (Chr. V 1670 - 99) - et fælles system for vægt og mål i hele Danmark. Indtil da havde hver landsdel sine egne systemer, men kongen mente, at det ville være en fordel for handlen at få fælles enheder.
Udgangspunktet for længdemålet var alen (= ca. 62,8 cm) og blev det derfor også for flademålet.
1 tønde land er lig med 13.824 kvadratalen (8 x 36 x 48 alen) = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album = 384 penning (penning var så lille en enhed (ca. 14 m2), at man ikke havde praktisk brug for den).
1 tønde land = ca. 5.516 m2. Et album er ca. 57 m2.
En tønde land skal tilsås med en tønde korn. En tønde rummede ca. 140 liter korn (udsæd), der vejede ca. 100 kg. Det var for meget for en mand, der med håndkraft skulle fordele kornet jævnt over hele arealet. Det var derfor praktisk at opdele både tøndens indhold og arealet i mindre enheder: skæpper, fjerding(kar) og album. Derved blev disse termer også rumfangstermer.
1 skæppe er ca. 17,5 l, 1 fjerding er ca. 4,4 l og et album er ca. 1,5 l.
Ordet "tønde" indgår også i værdifastsættelsen af jorden: tønde hartkorn. Hartkorn (= hårdt korn) er byg eller rug, de to vigtigste kornsorter. Værdifastsættelsen bruges til beregning af skat. Fra 1662 til 1903 baserede skatten sig på de værdier, man kunne få ud af jorden. Al jord kan ikke give samme udbytte, så man rangordnede jorden efter ydeevne i 7 kategorier. Den allerbedste jord skulle give 1 tønde hartkorn i skat for hver 2. tønde hartkorn, der blev sået (udsæd). Den ringeste jord skulle give 1 tønde hartkorn i skat for hver 20. tønde hartkorn udsæd.
1 tønde hartkorn er altså ikke det samme som en tønde land.
