Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Kongenshus Mindepark

Længere nede ses de 3 sten med navne på hedeopdyrkere fra Engesvang Sogn.

Kongenshus med det fulde navn Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere (Kongenshus Hede) er en mindepark for opdyrkerne af heden i Jylland. Parken ligger 25 kilometer sydvest for Viborg (Resen Sogn, Fjends Herred). Det var Hedeselskabet, som i 1942 opkøbte det cirka 1.200 hektar store område med uopdyrket hede, som i dag udgør mindeparken. Parken åbnede den 10. juni 1953.

I Kongenshus finder man Mindedalen med 39 herredssten omgivet af tilsvarende sognesten med navnene på 1.200 hedeopdyrkere samt deres hustruer. Ved de fleste navne står manden med efternavn, med konens fornavn under. Mindedalen munder ud i en mødeplads omgivet af sten med navnene på personer, der havde særlig betydning for hedeopdyrkningen, eksempelvis Ludvig von Kahlen og Jens Jensen (hedeopdyrker)

For parkens indretning stod landskabsarkitekt C.Th. Sørensen (1893-1979) og arkitekt Hans Georg Skovgaard (1898-1969).

Området var fra 1913 og cirka 10 år frem en velbesøgt turistattraktion, da købmand Hans Dall lod 400 rensdyr transportere dertil fra Lapland sammen med en samefamilie. Imidlertid blev dyrene ramt af sygdom, og i 1923 var der kun tre rener tilbage.

Kilde: Wikipedia

Herredssten for Hids Herred



Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com