Den 12-10-1888 fik Niels Christensen, der havde ejet ”Skyggegård”, skøde på matr.nr. 4g, der bestod af den sydligste del af matr.nr. 4a fra Skyggevej til Skygge Å.
På denne del af grunden lå den oprindelige ”Skyggegård” ved Klosterlundvej, og de gamle bygninger kan meget vel have ligget her fortsat efter gården i begyndelsen af 1800-tallet var blevet flyttet ud til Skyggevej 71, hvor den fortsat ligger. Hvem der i givet fald har boet i de gamle bygninger (om nogen) står p.t. hen i det uvisse. Det kan være disse gamle bygninger Niels Christensen flyttede ind i, men han kan også have bygget en ny ejendom, f.eks. hvor beboelsen på Karupvej 23 ligger i 2021.
I følge DinGeo er huset imidlertid bygget i 1922, og så har det jo nok været de gamle bygninger, som beboerne har brugt.
Matr.nr. 4g: Karupvej 23 |
|
Før 1883 |
En del af matr.nr. 4a ”Skyggegård” |
21-07-1883 |
Godkendt som udstykning af indenrigsministeriet |
12-10-1888 |
Skøde fra Thomas Chr. Christensen til Niels Christensen |
FT1890 |
Niels Christensen, 73 år, husmand |
17-04-1896 |
Skøde til Jens Christian Jensen |
14-07-1897 |
Kreditforeningen overtager ejendommen |
FT1901 |
? |
03-06-1903 |
Skøde til Mikkel Nielsen Skov |
08-04-1904 |
Skøde til Peder Mortensen, Skygge |
FT1906 |
? |
FT1911 |
Anders Berthelsen, 71 år, daglejer ved landbrug |
FT1916 |
|
Niels Christensen (24-10-1816; ) fik skøde på 4g som erstatning for at afstå fra at benytte den aftægtsaftale, han havde fået, da han solgte ”Skyggegård” til sin søn. Sønnen døde 31 år gammel i 1885, og da enken giftede sig igen, fik den nye ægtemand adkomst til gården og var nok ikke interesseret i at have Niels Christensen og dennes kone boende på aftægt.
Niels Christensen solgte 4g til Jens Christian Jensen, der ikke kunne betale renter og afdrag på sin gæld til Kreditforeningen, og den 31-03-1897 blev der holdt udlægsforretning, der resulterede i auktion den 14-07-1897. Kreditforeningen overtog ejendommen og videresolgte til Mikkel Nielsen Skov den 03-06-1903.
Mikkel Nielsen Skov (13-04-1859; ) var med sin familie flyttet til Skygge i 1898—til Skyggevej 62, hvor de boede ved FT1901. Den 03-06-1903 købte han Karupvej 23 af kreditforeningen. Et år efter købte han matr.nr. 1d, Skyggevej 62, som han kun havde i et år—solgte den 26-05-1905 til Jens Johansen, men boede der fortsat ved FT1906:
Marie og Mikkel Nielsen Skovs børn:
Kristine Nielsen Skov 08-09-1890, f. i Engesvang Mose
Birgitte Nielsen Skov 13-03-1893, f. i Engesvang Mose
Mads Kristian Nielsen Skov 21-01-1896, f. i Stenholt
Louise Kirstine Nielsen Skov 31-10-1898, f. i Skygge
Kirstine Nielsen Skov 04-08-1901, f. i Skygge
Knud Michael Nielsen Skov 23-02-1904, f. i Skygge
Matr.nr. 4g: Karupvej 23 |
|
? |
? |
FT1921 |
Martin Peter Lau, 30 år, landmand |
FT1925 |
Martin Peter Lau, 35 år, landmand |
|
|
Der er lidt usikkerhed om, hvem der overtog huset efter Inger Christensen, men ved udelukkelsesmetoden når jeg frem til:
Martin Peter Lau (18-05-1890; ) der var gift med Ellen Marie Nielsen (17-01-1885; ) - se mere om dem under Krattet 23.
Matr.nr. 4g: Karupvej 23 |
|
|
|
FT1930 |
Rasmus Eriksen, 55 år, landmand |
|
|
Rasmus Eriksen (04-10-1875; ) blev født af "indsidder Niels Eriksen og hustru Karen Ditlevsen, 34 år, i Farre," Sporup Sogn, Skanderborg Amt.
Han blev gift den 17-05-1904 i Dallerup Kirke med Karen Marie Nielsen (12-10-1881; ), datter af "gmd. Ole Nielsen og hustru Karen Nielsen, 34 år, Toustrup," Dallerup Sogn, Skanderborg Amt.
Deres børn:
Niels Ole Eriksen |
08-02-1905 |
f. i Skannerup Sogn |
Niels Eriksen |
22-05-1906 |
Do |
Richardt Eriksen |
24-11-1907 |
Do |
Karen Eriksen |
04-06-1909 |
Do |
Marie Eriksen |
17-07-1910; 20-06-1911 |
Do |
Johanne Eriksen |
15-07-1911 |
Do |
Peter Aron Eriksen |
09-01-1913 |
Do |
Marie Magdalene Eriksen |
24-04-1914 |
Do |
Ninna Margrethe Eriksen |
21-09-1915 |
Do |
Sven Aage Eriksen |
17-06-1917 |
Do |
Rasmus Henry Eriksen |
07-11-1918 |
Do |
Lydia Eriksen |
10-06-1920 |
Do |
Edith Emilie Eriksen |
19-03-1922 |
Do |
Ved de ældste børns dåb er Rasmus Eriksen gårdmand i Skannerup. Ved Lydias dåb i 1920 er han boelsmand på Skannerup Mark. Det samme i 1922.
Familien er kun i Engesvang Sogn ved denne ene folketælling.
Matr.nr. 4g: Karupvej 23 |
|
|
|
FT1940 |
Søren Mikkelsen, 73 år, ugift, husmand |
|
|
? |
Skøde til Anne Kirstine Mikkelsen |
13-04-1977 |
Skøde til autoopretter Egon Bjørnholt Pedersen, Ikast |
04-08-2008 |
Skøde til Pia Graversgaard Bjerre og Torben Korny Bjerre, Silkeborg |
Søren Mikkelsen (01-11-1867; 16-04-1959) blev født af "gmd. Jacob Mikkelsen og hustru Ellen Kirstine Sørensen, 29 år, af Skygge," Kragelund Sogn.
Ved alle foregående folketællinger boede han på "Skygge Nedergård".
Ved FT1901 angives hans erhverv som "kunstmaler og tegner", og ved sin død indføres han i kirkebogen som "Forhv. litograf af Skygge...." Engesvang Lokalhistoriske Arkiv oplyser, at han var litograf i Horsens i en periode.
Søren Mikkelsen blev aldrig gift.
Se arkivalier og fotos vedr. Søren Mikkelsen fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv.
Birthe Marie Mikkelsen (04-05-1870; 03-11-1941) var Søren Mikkelsens lillesøster. Hun var hele sit voksne liv husbestyrerinde på "Skovgård", Møllebjergvej 19. Også hun var ugift hele livet.
Mette Mikkelsen (30-11-1871; ) var endnu en ugift søster, der hele livet havde boet på fødegården "Nedergård" i Skygge.