Julianehede

eller

Engesvang Hede

Søger du ejendomme på Julianehede så vælg

Neder Julianehede

Over Julianehede

Vejnavne

Der er almindelig enighed om, at landsbyen Engesvang uddøde i 1300-tallet - enten på grund af sygdom (f.eks. den sorte død, der hærgede Danmark fra 1349) eller krig (der var dog ikke mange krige i den periode). Kirken blev med tiden nedbrudt og flyttet til andre (kirke)byggerier.
Da landsbyen igen blev beboet, søgte beboerne kirke i Kragelund.

I 1700-tallet var der sandsynligvis 5 gårde i Engesvang - det var der i hvert fald ved FT1787.

Området vest-syd-vest for Engesvang mellem Bording Å, Skygge Å og Elbæk Å var hede. Det var kendt under navnet Engesvang Hede, fordi bønderne i Engesvang flere gange havde fået bekræftet deres brugsret over heden hos kongen. Bønderne havde brugsretten, men ejede ikke heden. Det gjorde kongen.

Så da de sydtyske kolonister, der skulle opdyrke den jyske hede (de såkaldte kartoffeltyskere), i 1760 krævede mere plads end man først havde planlagt efter, blev Engesvang Hede inddraget i projektet. Heden blev omdøbt, så man ikke skulle være i tvivl om legitimiteten i projektet: Julianehede - efter kongens, Frederik V (1723 - konge 1746 - 66), nye dronning Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel (1729 - (dronning 1752-66) 1796).

Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel

Som sagt var der 5 gårde i Engesvang omkring 1760. De var alle selvejergårde.

Af andre beboelser i umiddelbar nærhed af Engesvang Hede var der Elbækgård på ca. 275 tdr. land, som havde hele arealet mellem Skygge Å og Elbæk Å til en linje nordvest-sydøst øst for gården. Det meste af arealet var hede. Gården var ejet af kongen.

Af Skygge Bys 6 gårde lå de 5 på række syd for Klosterlundvej - den sjette længere ude vest på (uden for kortet). De 6 gårde og den tilhørende hede - Skygge Hede (nuværende Kompedal Plantage) - var ejet af kongen, og derfor kunne heden udlægges som kolonier til kartoffeltyskerne.

Sydvest for Skygge By lå Bording Vandmølle, som var anlagt af præsten i Bording By (nuværende Bording Kirkeby) i 1600-tallet efter model af Klode Mølle, der blev anlagt i 1596. Også Bording Mølle var ejet af kongen. Bording By (nu Kirkeby) bestod af 4 - 6 ejendomme.

Kongen havde ikke hele Engesvang Hede til rådighed, for i den sydlige ende havde en familie etableret sig i området kaldet Engesvang Hus.

Oprindeligt havde der været et hus/læskur, som hyrden fra Engesvang kunne søge ly i, hvis vejret blev for barskt, når han var ude på heden med landsbyens dyr. Det udviklede sig til en gård, som naturligt hørte sammen med Engesvang. Folkene her søgte også Kragelund Kirke. Gården lå øst for den nuværende vej Firhuse, syd for rundkørslen, men oppe på plateauet før marken skråner ned mod Bording Å. Gården blev i 1800-tallet flyttet til Firhuse 7 og fik navnet "Arslevgård". Gården var en selvejergård

Hederne, som kartoffeltyskerne skulle opdyrke, blev i slutningen af 1750erne opmålt og optegnet, så man kunne afgrænse arealerne i forhold til evt. naboer.
Således også Julianehede.

Det resulterede i et flot håndkoloreret kort, der viser de to områder (ejerlav), der fra 1765 omtales som Neder Julianehede (omkranset med rødt) og Over Julianehede (omkranset med gult). Vær opmærksom på, at kortet "vender på hovedet" - nord vender nedad, hvorved Neder Julianehede ligger nederst. Her er forklaringen på det ulogiske forhold, at Neder Julianehede ligger over Over Julianehede på nutidige kort.

I øverste venstre hjørne er medtegnet en lille del af Ejerlav Engesvang By, nemlig de to skove/krat kaldet Gammel Skov og Nye Skov. Senere kendt som Krattet.

Nederst på kortet står der:
"Over og Neder Julianehede er 2508 tdr. land, som alt indtages til skov, dog levnes det med A betegnede stykke til en skovbetjent og til gårdmændene, som forvandles til husmænd."
Det kunne tyde på, at man på et tidspunkt har overvejet at gøre det samme med Julianehede, som man gjorde med Frederiksdal (Kompedal): plante det til som plantage p. g. a. uegnethed til opdyrkning. Som vi ved, skete det ikke.

På kortet er indtegnet 7 af de i kilderne omtalte 9 beboelser, der blev opført i Julianehede: 4 i Neder Julianehede (Firhuse) og 3 i Over Julianehede (Trehuse). 
Den 8. kunne være Frederiksværk. Hvor er den 9.?

Udsnit af kortet til venstre med Trehuse "Colonien Over Julianehede"

Udsnit af kortet til venstre med Firhuse "Colonien Neder Julianehede"

De små røde tal på kortet angiver, hvor mange tommer alen ligger under overfladen.

Kolonien Julianehede var en "nødplan" - der var i 1760 kommet mange flere kolonister end man kunne huse på de nordlige dele af Alheden. Derfor kom man først i 1761 i gang med at bygge boliger på Julianehede. Man begyndte nok med "Frederiksværk" i den vestligste ende af heden, for her skulle teglbrænderen bo. Han skulle levere de brændte sten til byggeriet af bindingsværksgårdene. Først i 1762 var man færdig med at bygge beboelserne, der havde stald i den ene ende. Senere kom udhusene med lo og lade.

Kommissæren for kolonierne bestemte, at kolonisterne på Julianehede skulle høre til Bording Sogn. Derfor kan man langt op i 1800-tallet se beboerne på Neder og Over Julianehede indført i KB Bording, mens beboerne i Engesvang Hus og i Skygge hørte til Kragelund Sogn ligesom Engesvang By.

De tyske kolonister, der ankom i begyndelsen af 1760erne, fik lov til at slå sig ned i landsbyer, som de kendte det hjemmefra, selvom tendensen i datidens Danmark var opløsning af de gamle landsbyfællesskaber og udflytning af gårdene til de marker, der lå sammenhængende omkring gården.
Kolonisterne på Julianehede fik tildelt store sammenhængende arealer, men gårdene lå i de 2 små landsbyer og blev først 100 år senere udflyttet.

I 1761 var der kommet 15 familier til Julianehede. De blev fordelt i de 9 gårde¹ (måske 7).
Allerede inden for det første år viste det sig, at ikke alle indvandrer var lige egnet til livet som bønder. Myndighederne indså, at der ville gå lang tid før alle kunne forsørge sig selv. Man besluttede derfor at udvise de mindst egnede. Der blev lavet vurderinger af hver enkelt mands egnethed fra slutningen af 1761. Disse vurderinger af hvordan opdyrkningen skred frem blev indsendt til Rentekammeret (kongens administration i København) hvert år i slutningen af december. Ud fra dem kender man ret nøje de enkelte familiers skæbner, men selvfølgelig ikke nøjagtig på hvilket matrikelnummer, de boede.

Følgende 15 familier boede på Julianehede ved slutningen af 1761¹:

1. Becher, Johann Friderich

Alder og fødested ukendt. Han rejste ind fra Slesvig til Jylland med kone og 3 børn den 09-11-1761 og var nylig ankommet til Julianehede ved indberetningens udfærdigelse.
I 1763 kom han på listen over kolonister af ”nogenlundes god håb”;
Udrejst af landet 1763

2. Beisel, Johann

*1715 i Sulzfeld fra Ritten Canton. Ankom til Kolding den 10-11-1760.
Indberetning 1761: ”Julianehede 12. Skrædder, ser ikkun slet ud til en bonde. Arrig krabat, har en slem quinde (burde kasseres).”
Konens navn er ukendt. Deres børn: Regina *1739, Catharina *1748, Johan Friderich *1753, Friderich Eberhart *1757, Eberhard Friderich *1760.
Indberetning 1763: ”udygtig befunden”. Udrejst af landet 1763.

3. Duft, Johann Michael

*1718 i Wembach, Hessen-Darmstedt. Ankom til Vejle den 27-09-1760: ”skomager, er lidet tjenlig”
Indberetning 1763: ”uduelig; udygtig befundne”. Udrejst af landet i 1763.

____________________________________________________________

4. Flech, Johann Adam

Alder og fødested ukendt. Blev gift i løbet af 1761, men konens navn ukendt.
Indberetning 1761: ”skikkelig mand”
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb. Deserteret uden pas. ”
Udrejst af landet 1763.”

5. Flech, Johann Peter

*1731 i Gravenland(?). Hans kone: Anne Marie. De havde ingen børn ved indrejsen, men fik 2 døtre i DK.
Ankom til Fredericia den 19-01-1761.
Indberetning 1761: ”Mådelig; duer intet. Kan ej forliges med konen.”
Indberetning 1763: ”Nogenlunde god håb. Udrejst af landet 1763.”

6. Flech, Johann Wendel

*1712 i Gravenland(?). 1. kone ukendt. De havde 3 døtre ved indrejsen den 19-01-1761 til Fredericia. Konen døde i 1761.
Indberetning 1761: ”Enkemand. Skikkelig mand”.
Johan Flech gift i Thorning Kirke den 23-02-1762 med Elisabetha Friedericia Heinrich; de fik 2 sønner.
Indberetning 1763: ”Uduelig. Udygtig befundne:” Udrejst af landet 1763.

7. Kleter, Conrad

*1714 i Kurphalz. Hans kone ukendt; 2 døtre ved indrejsen den 02-10-1760 til Kolding ”en mådelig bonde, har ingen pas.”
Indberetning 1761: ”en skikkelig mand”.
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb. Udrejste af landet 1763.”

  _____________________________________________________________

8. Kraft, Anna Regina

*1716 i Rodau, Lichtenberg, Hessen-Darmstadt. Hendes mand døde på rejsen til DK. Hun ankom med sine 4 børn (* fra 1739 til 1748) til Vejle den 27-09-1760.
Indberetning 1761: står under husholdningen hos Johan Georg Schmunck.
Indberetning 1762: Bor hos sønnen Johann Hendrich Kraft
Indberetning 1763: Udrejst af landet i 1763.

9. Kraft, Johann Hendrich

*1739 i Rodau, Lichtenberg, Hessen. Ugift ved indrejsen den 27-09-1760 til Vejle: ”linnedvæver, søn af Anna Regina Kraft”.
Indberetning 1761: ”mådelig”.
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb. Sommer deserteret uden pas sammen med Peter Kraft”. Udrejst af landet 1763.

10. Mäger, Traugott Gottfried

*1709 i Reutlingen. Hans kone ukendt; 4 børn ved indrejsen.
Indberetning 1761: ”er nyligen kommen. Hans folk siger, han er for stærk en husholder.”
Indberetning 1764: ”bor i Christianshede. Papirfabrikant. Satte sin formue til på et projekt om en papirfabrik.”
Udrejst af landet 1765.

11. Retzel, Johann Conrad

*1738 i Darmstadt. Ugift ved ankomst til Kolding den 10-11-1760. ”Han synes at være en god bondekarl.”
Indberetning 1761: ”Gift, ingen børn. En meget mådelig person.”
Indberetning 1763: ”uduelig. Udygtig befundne. Sommer deserteret uden pas.” Udrejst af landet 1763.

12. Schmunck, Johann Georg

*1730 i Wembach, Hessen-Darmstadt. 1. kone: Anne Catharina *1757. 2. kone: Anne Magdalena *1759. 2 børn *1757 og 1759. Kom til Vejle den 27-09-1760 ”linnedvæver og bondemand.”
Indberetning 1761: ”væver og en skikkelig mand”.
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb”.
Indberetning 1765: ”06-12-1765 tildelt afsked og pas.”
Udrejst af landet 1765._______________________________________________________________

13. Schönleben, Johann Michael

*1706. Gift med Anna Cathrina Margaretha. 2 børn ved indrejsen den 01-05-1760 til Vejle: ”en gammel feltskær og forvalter i Sachsen, ej uvittig, kan bedst tjene til en skolemester.”
Indberetning 1761: ”apoteker; har alle tider hovedet fuldt af unyttige spekulationer, burde kasseres”.
Indberetning 1762: ”har en ond kone”.
Indberetning 1763: ”død. Enken udygtig befundne. En meget querelsk kvinde. Bør og kan ikke besidde stedet. Enken udrejst af landet.”

14. Scheckinger, Johann Michael

Alder og fødested ukendt. Konens navn ukendt. Ingen børn ved indrejsen den 19-01-1761 til Fredericia.
Indberetning 1761: ”nagelsmed og skikkelig, dog forstår intet af agerdyrkning.”
Indberetning 1763: ”Uduelig. Udygtigt befundne.”
Udrejst af landet 1763.

15. Stegen, Johann Christopher

*1717 i Godelau, Hessen. Hans kone: Eva Elisabeth *1720. 2 børn ved indrejsen den 27-09-1760 til Vejle: ”en temmelig god bonde, fattig.”
Indberetning 1761: ”mådelig”.
Indberetning 1763: ”uduelig. Udrejst af landet 1763.”

Ved udgangen af 1763 havde 13 af disse 15 familier forladt landet efter ca. 2 års ophold på Julianehede. De 2 sidste familier forlod Julianehede i 1765.
Men der kom også nye familier til i perioden:

16. Stame, Martin

*1725 i Burkheim, Kurphalz. Hans kone: Elisabeth *1734, †1763. Ingen børn. Indrejst 27-09-1760 til Vejle.
Indberetning 1761: Bor på Frederikshede (Havredal). ”mådelig bonde, fræk og dumdristig.”
Indberetning  1763: ”nogenlunde god håb. Sommer flyttet til Julianehede med Baltzar Bartholds kone og børn”. (Baltzar Barthold boede med sin familie på Frederikshede (Havredal). Han blev betegnet som ”en meget god bonde, men tilbøjelig til partier og oprørsk”. Den 03-10-1763 blev han dømt til døden ved herredstinget i Hinge for meddelagtighed i drabet 09-11-1762 på en kolonist i Frederikshede, men undveg i Levring undervejs til arresten i Viborg. Aldrig set siden).
Martin Stame deserteret 1764.
______________________________________________________________

17. Beisel, Nicolai

*1724 i grevskabet Degenfeld. Hans kone: Anne Sophie *1723. Ingen børn ved indrejsen i efteråret 1759 til Fredericia. Ankom til Frederikshede (Havredal)  den 17-05-1760
Indberetning 1761: ”Frederikshede. Meget liderlig, til drukkenskab hengiven og fræk (burde forvises landet).”
Indberetning 1763: ”Tildelt pladser og huse Julianehede 3. En ekstrakt af liderlighed og uduelighed. Har været forhen på en koloni i Indien og derfra eskaperet.”
1765: Fik rejsepas til Rusland.

18. Müller, Heinrich

*1701 i grevskabet Isenberg, Württemberg. 1. kone: Anna Maria *1712; begravet på Thorning Kirkegård den 22-08-1760. 2. kone: Elisabeth Cantzler *1728.
Børn ved indrejsen: Barbara *1742, Conrad *1749, Kathrine *1758.
Familien kom i 1756 til Odense sammen med fabrikant Hübner, der ville oprette en klædefabrik der. Da fabrikken måtte lukke blev en halv snes linnedvævere optaget i hedeopdyrkernes rækker.
19-06-1760 ankom familien til Frederikshede (Havredal).
22-08-1760 blev konen begravet på Thorning Kirkegård.
22-09-1760 blev Heinrich Müller trolovet (KB Thorning) med Elisabeth Cantzler ”skal være besovet”.
Indberetning 1761: ”Frederikshede. Gammel og mådelig.”
Indberetning 1763: ”Frederikshede. tildelt pladser og hele huse sammen med Georg Hoel”.
Indberetning 1764: ”Julianehede 3. 1 søn, 2 døtre”.
Indberetning 1765: ”bliver på gården”.
Indberetning 1766: ”Neder Julianehede. En flittig, skikkelig gammel mand.”
Indberetning 1769: ”Neder Julianehede. Sønnen Conrad har overtaget gården.”
Den eneste tyske kolonistfamilie der findes i Julianehede ved FT1787.

_____________________________________________________________

19. Fuhrmann, Heinrich Jacob

*1738 i Zweibruck, Kurphalz. Hans kone: Anna Magdalene *1737. Ingen børn ved indrejse den 19-01-1761 til Fredericia.
Indberetning 1761: ”Frederiksdal (Kompedal). Gift, datter ½ år. Ikke af de bedste. Slet.”
Indberetning 1764: ”Tilflyttet den deserterede Martin Stames gård i Julianehede. 2 døtre.”
1765. Fik rejsepas til Rusland.

20. Bleymeyer, Christian

*1729 i Württemberg.  Hans kone: Marie Agnes *1728. Barn: Christian *1758.
Var kolonist i Slesvig, men byttede sig til en gård i Frederikshøj (Grønhøj) i 1763.
Indberetning 1764: ”Frederikshøj 24”
Indberetning 1765: ”Christianshøj (Kragelund Sogn)”
Indberetning 1766: ”Neder Julianehede 79. 3 børn, en temmelig god bonde.”
Indberetning 1769: ”Neder Julianehede. 1 søn, 2 døtre.”
03-09-1769 døbes Christian Bleymeyer og hustru Marianes datter Susanne Magdalene i Kragelund Kirke.
1775: ”en forhenværende kolonist, retter beskyldninger mod forvalter Kjærsgaard”.
Familien forsvinder, men hvorhen?

Af 20 tyske kolonistfamilier på Julianehede holder 16 familier ved i max. 2 år, 2 familier holder ud i 4 år, 1 familie (nr. 20) klarer sig igennem i ca. 10 år og kun 1 familie (nr. 18) bliver boende til sidste generation er uddød.

Til erstatning for de tyske kolonister, der udrejste, kom danske kolonister. Ved FT1787 boede der i Neder Julianehede 4 familier; 1 familie betegnes ”tysk colonist”, 3 betegnes ”dansk colonist”. I Over Julianehede er der 3 "danske colonist"er.

____________________________________________________________________

Til venstre ses de 7 koloni-gårde - 4 ved Firhuse og 3 ved Trehuse - som sorte prikker.
Selvejergården "Engesvanghus" ses også som en sort prik.

Til højre er de oprindelige gårde, som i 2026 er forsvundet, vist som en sort prik, mens de oprindelige gårde der stadig er beboet, er vist som en rød firkant. Den oprindelige "Engesvanghus", der i 2026 er forsvundet, er vist som en gul cirkel, og med en pil er vist hen til gårdens nuværende placering: Firhuse 7 "Arslevgård".

De udflyttede versioner af gårdene er vist med blå firkant og adresseangivelse. 

"Kaptajnsgården" blev nedrevet i 1972.

Firhuse 27 udflyttet til Kaptajnsgården
Firhuse 29 udflyttet til Firhuse 30
Firhuse 24 udflyttet til Skovgård, Møllebjergvej 19
Firhuse 24A (nedlagt) udflyttet til Møllebjergvej 15
Trehuse 12 Lindegård blev aldrig udflyttet
Trehuse 14 Julianehøj
Trehuse 5  Bundgård
Firhuse 7 Arslevgård