Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

H. Jakobsens Vej

Hans Jacobsen (1896 - 1985) var kromand på ”Pårup Kro” fra 1936 til 1976, da han solgte den til sin brordatter, Ruth Madsen.

Hans Jacobsens far, Mads Peter Jacobsen, blev født i Christianshede og tjente som ung på ”Pårup Kro”. Han besluttede da, at han ville købe kroen, når den kom til salg. Livets uransagelige veje førte ham til Sønderjylland (Emmerlev), hvor han blev gift og ernærede sig som vognmand. I 1901 så han i bladet ”Ugens Nyhed”, at ønske-kroen var til salg. Det siges, at han straks red til Pårup og købte den.

Kroen blev også drevet som landbrug indtil 1920’erne, hvor dens jorde blev udstykket til to statshusmandsbrug. Fra 1907 til 1910 var der også købmandshandel. I en periode fortsatte Mads Peter Jacobsen med at drive vognmandsforretning fra kroen med den ældste søn, Hans, som chauffør.

Vejen var ikke bebygget før 1940.

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com