"Ny Frederiksværk"
Frederiksværkvej 2, 7441 Engesvang
Matr.nr. 1c, Neder Julianehede, Engesvang Sogn
Se skråfoto
I det nordvestligste hjørne af "Skougård"s jorde (matr.nr. 1a, Neder Julianehede) udstykkede gårdens daværende ejer, Peder Mortensen, den 18-09-1866 en parcel med navnet matr.nr. 1c.
Den 25-08-1871 solgte han parcellen til ejeren af "Frederiksværk", Niels Pedersen. Niels Pedersen begyndte sandsynligvis opdyrkningen af parcellen.
I 1908 solgte Niels Pedersen "Frederiksværk" til sine 3 sønner. Sønnen Anton Pedersen fik matr.nr. 1c (samt nogle mindre engparceller ved Bording Å, minus 1q som tilfaldt hans bror Jens Jacob, der også fik 2c i Frederiksværk). I skødet står der: "Køberen har selv bebygget parcellerne."
Anton Pedersen havde altså før 1908 bygget gården "Ny Frederiksværk", men han og hans familie findes ikke i Engesvang Sogn ved FT1906.
|
Matr.nr. 1c: Frederiksværkvej 2, 7441 |
|
|
28-02-1908 |
Skøde til Anton Pedersen |
|
FT1911 |
Anton Pedersen, 31 år, landmand |
|
FT1916 |
Anton Pedersen, 36 år, landmand |
|
FT1921 |
Anton Pedersen, 41 år, landbrug |
|
FT1925 |
Anton Pedersen, 46 år, landmand |
|
FT1930 |
Anton Pedersen, 51 år, landmand |
|
FT1940 |
Anton Pedersen, 61 år, landmand |
|
07-12-1945 |
Skøde til landmand Niels Pedersen |
|
01-03-1977 |
Skøde til Frede Conrad Jensen |
|
28-06-2019 |
Skøde til Peder Rom Nielsen |
Anton Pedersen (28-06-1879; 21-08-1962) blev født på "Frederiksværk" af "husmand Niels Pedersen og hustru Karen Kristensen, 26 år", indført i KB Bording.
Den 28-04-1904 blev han gift i Engesvang Kirke med Bolette Anine Madsen (24-09-1884; 28-03-1959), datter af "boelsmand Peter Madsen af Hestlund og hustru Ane Margrethe Thomsen, 27 år", Bording Sogn.
Deres børn:
Niels Pedersen 14-05-1907, overtog "Ny Frederiksværk"
Karen Marie Kammila Pedersen 11-12-1909
Ane Margrethe Petrea Pedersen 06-03-1913
Peter Martin Hyldgaard Petersen 24-02-1915; 04-05-1963 "ugift traktorfører"
Viggo Magnus Petersen 04-02-1917
Jenny Karoline Pedersen 17-11-1919
Aage Emil Pedersen 04-09-1921
Vita Katrine Pedersen 08-04-1931
FT1916: Anton Pedersen selvopgav en årsindtægt på 900,- kr., hvoraf han betalte 37,44 kr. i kommuneskat. Ingen formue og ingen statsskat.
FT1940: Barnebarnet Marie Pedersen (30-11-1930; ) var datteren Ane Margrethe Pedersens datter, indskrevet i KB Engesvang.
I "Vort Sogns Historie i 100 år" bind 8 s. 397 (udgivet 1950-58) kan man læse:
(TEGLVÆRK), NIELS PEDERSEN, Gdr.,
Ny Frederiksværk, Bording,
er født samme Sted 14. 5. 1907.
Forældre: Gdr. Anton
Pedersen (Teglværk), Ny Frederiksværk, Hustru
Bolette Anine, født Madsen. Bedsteforældre: FF Gdr.
Niels Pedersen (Teglværk), Frederiksværk. FM Karen,
født Kristiansen. MF Gdr. Peder Madsen, Hestlund.
MM Ane Margrethe, født Thomsen.
Niels Pedersen er gift med Anine, født Skov Nielsen i Sminge 8. 4. 1920. Forældre: Gdr. Andreas Nielsen Sminge, Hustru Ane Elisabeth, født Sørensen. Bedsteforældre: FF Bmd. Niels Nielsen, Them. FM Ane. MF Gdr. Søren Hansen, Srninge. MM Maren
I Ægteskabet er 2 Børn: Anton 28. 9. 1947 og Aase Bolette 3. 9. 1940.
Niels Pedersen overtog 1945 Gaarden efter sine Forældre
med et Areal paa 92 Tdr. Land.
Pedersens Far
har oprettet Gaarden paa en Parcel udstykket fra
hans Hjem, »Frederiksværk«, og han opførte de første
Bygninger 1906. Jorden var bare Hede, og det begyndte
han Opdyrkningen af samtidig med, at han
gik ud paa Dagleje, og om Vinteren rejste han med
Uldpakken og hams Kone strikkede. Efter haanden
som Lyngen blev vendt, blev der bygget flere Huse,
og der blev plantet baade i Mark og Have. Der kan
fortælles, at der er plantet i alt 10 Kilometer Læhegn,
for hvilket Pedersen har faaet Præmie. Det er
nu en fuldt mederne Gaard med alle moderne Bekvemmeligheder
baade ude og inde.
Normal Besætning bestaar af 16 Køer cg tilsvarende Ungkreaturer, 1 Hest og Trakter, 40 Svin og 100 Høns. Der dyrkes især mange Kartofler udover alm. Landbrug.
Se billeder nedenfor.