Afskrift af kopi af avisartikel opbevaret på Engesvang Lokalhistoriske Arkiv
Fabrikant Fr. Henriksen, Moselundgård, død.
Tørvefabrikant Fr. Henriksen, Moselundgård, blev lørdag eftermiddag under afbrænding af lyng så alvorligt røgforgiftet og forbrændt, at han døde ca. 10 timer efter indlæggelse på Silkeborg Sygehus.
Med fabrikant Henriksen, der blev godt 55 år gammel, er en af egnens store skikkelser gået bort. Han var født på Lolland den 9. oktober 1884 og uddannede sig oprindeligt som plantør.
I 1907 kom han til Moselundgård som bestyrer, men købte den i 1922, og under hans dygtige ledelse er den vokset til en af de betydeligste virksomheder af sin art. I højsæsonen beskæftiges omkring 130 mand ved tørvefabrikation og fremstilling af tørvestrøelse, og desuden arbejder mange kvinder og børn i mosen sommeren igennem. I år havde hr. Henriksen endvidere forberedt en meget betydelig udvidelse af fabrikationen.
Fabrikant Henriksen var ikke alene en dygtig og initiativrig mand med mange interesser ud over det, der vedrørte hans store virksomhed, men han havde tillige hjertet på rette sted, og navnlig omfattede han med en sjælden forståelse og omhu de mange arbejdere, der var knyttet til Moselundgård. Det var så betegnende for fabrikant Henriksens sindelag, at hans sidste ønske gik ud på, at hans ældre arbejdere skulle bære hans kiste. Også udadtil blev hans betydelige evner taget i brug. Således kan nævnes, at han ved sin død var formand for tørvefabrikantforeningen i Danmark og medlem af repræsentantskabet i Silkeborg Bank. Desuden var han interesseret frimurer.
I dag føres hans båre fra Silkeborg til Moselundgård, hvorfra begravelsen foregår torsdag kl. 14.
(Rasmus Frederik Henriksen *09-10-1884, †søndag d. 14-04-1940)
Afskrift af kopi af avisartikel opbevaret på Engesvang Lokalhistoriske Arkiv
Artilkel formodentlig bragt i Silkeborg Avis i 1961.
Budt 20.000 for maleri, købt for to rustne cykler.
Sælsom historie fra gård mellem Silkeborg og Ikast * Et jysk eventyr om slid, fattigdom og opofrelse, der sluttede smukt.
Om et liv i slid, nøjsomhed og trange kår, der alligevel sluttede med, at hun kunne afslå et tilbud om at sælge et maleri for 20.000 kr., skriver Aarhus Stiftstidende bl.a.:
Den 74-årige fru Mette Henriksen på "Moselundgård", der ligger mellem Silkeborg og Ikast, og hendes nu afdøde mand er hovedpersonerne i eventyret.
Det begyndte 15. september 1906, da den 24-årige Rasmus Frederik Henriksen og den 20-årige Mette som nygift par stod af en hestevogn, som havde kørt dem til "Moselundgård", hvor de skulle tiltræde pladsen som bestyrerpar. Tilsammen havde de 30 kr. på lommen, men til gengæld var de rige på gå-på-mod. Og de fik brug for det.
Fruen fortæller: "Jeg havde truffet min mand, da han var skovfogedelev hos min far i Kompedal Plantage syd for Viborg. Rasmus Frederik skulle være plantør på "Moselundgård", der havde 600 tdr. land mose. Vi skulle samtidig passe landbruget, der ganske vist var beskedent med seks malkekøer, lidt grise og høns. Men de ti aktionærer, som ejede gården, overtalte min mand til at sætte sig ind i tørveproduktion, og fra den dag måtte jeg tage mig af landbruget."
Arbejdsdagen fra kl. 4 morgen til omkring 23-tiden om aftenen var almindelig, fortsætter fru Mette Henriksen. Rasmus Frederik tog sin tørn i mosen, hvor han skulle lede en flok arbejdere, der aldersmæssigt i mange tilfælde godt kunne være bedstefar til ham.
"Vi kunne ikke sulte, for vi havde jo både høns og køer, men risengrød og boghvedegrød stod tit på kostplanen morgen, middag og aften. Skulle jeg have en ny kjole, måtte jeg tage en tørn i mosen på lige vilkår med andre arbejdere og til samme timeløn. Jeg vendte så et par tusinde tørv på en dag ved siden af at passe landbruget."
Én dag kunne Mette og Rasmus Frederik begynde at spare penge op. Så udbrød den første verdenskrig, og der blev tjent store penge i mosen. Efter krigen havde man en spareskilling på 70.000 kr. og ægteparret Henriksen ville gerne tage imod aktionærernes tilbud om at overtage "Moselundgård". Men sparepengene slog ikke til.
Fru Mette Henriksen fortaber sig et øjeblik i minderne fra den farverige tid. Hun må fælde en tåre, før hun beretter om en lille episode.
"En aften kom fire arbejdere op til os på gården. "Hvor meget mangler I?", spurgte de. Arbejderne repræsenterede hele staben i vores tjeneste, og de ville skaffe pengene, for at beholde os på gården. Det er det bedste minde, jeg har fra "Moselundgård". Der blev dog ikke brug for arbejdernes rørende tilbud, for Silkeborg Bank hjalp os med lån."
Nu gik det frem på "Moselundgård". Stalden blev fyldt med kreaturer, og efterhånden som mosen blev skøret op, blev den opdyrket til landbrug.
Fru Mette Henriksen nyder i dag sin tilværelse på "Moselundgård", hvor hun residerer på førstesalen af stuehuset. Hun mistede sin mand i 1940. Han døde af røgforgiftning under en brand i mosen. Nu er "Moselundgård" et aktieselskab dannet af Fru Henriksen, en søn og to døtre. Skoven er solgt fra (i 1959), og tilbage er 176 tdr. land jord. Tørveproduktionen er forlængst indstillet, men man ejer en tørvestrøelsesfabrik i Pårup.
Det eventyrlige i fru Mette Henriksens tilværelse understreges af den kendsgerning, at hun få år efter sine yderst fattige kår var i stand til at sige "nej, tak" til 20.000 kr. Det var, da hun ikke ville sælge et maleri, som i dag fylder en hel væg i fruens stue. Maleriets historie er interessant.
"Min plejebror, som havde en cykelforretning i København, købte lige efter første verdenskrig maleriet for to rustne cykler", fortæller fru Henriksen. "To pjaltede herre var kommet ind i forretningen og havde fortalt, at de var russiske flygtninge. De havde ikke penge til cyklerne, men ville betale med et maleri, som de sagde de havde stjålet ved zar-hoffet ved at skære det ud af rammen. Min broder troede ikke på historien, men byttede alligevel cyklerne bort for maleriet. Vi havde lånt ham 1.000 kr., da han var i økonomiske vanskeligheder, og da han ikke var i stand til at betale pengene tilbage, gav han os maleriet. Det blev smidt op på loftet her på "Moselundgård" og var glemt i mange år. En dag fandt jeg på, at jeg ville have det i ramme og hængt op. Senere har vi fået at vide, at den russiske maler, som malede billedet, kun har udført tre arbejder: et hænger på Nationalmuseet i København, et andet er i Sverige, og det tredje skulle være dette her."
(Lige efter ovennævnte artikler meddeler en lille notits: "Bonn. Ni partier med tilsammen 1991 kandidater vil den 17. september bejle til vælgernes gunst ved det vesttyske forbundsdagsvalg." I 1961 blev der den 17. september afholdt forbundsdagsvalg i Tyskland, hvilket bekræfter tidfæstelsen af artiklen til 1961.
Mette Henriksen, f. Olesen Bang *17-02-1887, †?, var 74 år i 1961
I 1959 købte Ladekjær Mikkelsen skoven/plantagen af Mette Henriksens og børnenes aktieselskab. Han købte i 1963 resten af gården. På det tidspunkt ejede han bl.a. Vinderslevholm)